Dybdeinterview – personlige interview med din målgruppe
Dybdeinterviewet, som også kaldes personlige interviews eller IDI’s (In Depth Interviews) er en kvalitativ analysemetode, der er specielt egnet når meget komplekse problemstillinger skal belyses.
Hvorfor vælge dybdeinterview?
- Dybdeinterview anbefales, hvis du har behov for at få en indgående viden om relativt få personers individuelle vurderinger af konkrete temaer. Det eksplorative potentiale i analyseformen giver mulighed for at indhente værdifuld “ny viden”, som de kvantitative metoder ikke kan afdække
- Dybdeinterview er mere velegnet end gruppeinterview, hvis undersøgelsesemnet eksempelvis er sensitivt, fordi emnet enten er tabuiseret eller kontroversielt. I dybdeinterviewet kan den enkelte respondent uden påvirkning fra andre respondenter uddybe og begrunde sine synspunkter
Gennemførelsen
Dybdeinterview foregår typisk som en “face-to-face” samtale mellem interviewer og respondent, men interviewene kan også foregå via telefon (TDI’s), da det er en fleksibel og omkostningseffektiv løsning. Telefonisk dybdeinterview er således en god metode til at nå svært tilgængelige målgrupper som travle eksperter og key opinion leaders, ligesom det er muligt at sikre geografisk spredning uden øgede omkostninger.
- Både under “face-to-face”-interviews og telefoninterviews er der mulighed for at vise indhold til respondenten, så det er muligt at teste budskaber, kommunikation og koncepter eller vise projektivt materiale til at facilitere samtalen
- Under telefoninterviews foregår dette ved skærmdeling eller ved at man på forhånd har sendt materiale
Inden interviewfasen påbegyndes, udarbejder Analyse Danmark en interviewguide i tæt dialog med kunden, hvilket sikrer at intervieweren afdækker netop de emneområder, som er væsentlige at belyse i forhold til undersøgelsens formål og problemstillinger.
Dybdeinterviewet foregår ofte hjemme hos respondenten eller f.eks. på respondentens arbejdsplads, hvilket bevirker at respondenten føler sig mere tryg og afslappet og derfor er åben og villig til at besvare dybdegående spørgsmål. Et dybdeinterview varer typisk 1-2 timer og optages som regel på lydbånd eller video, som grundlag for den efterfølgende analyse og rapportskrivning.
Kontakt os for at høre mere
Marianne Hjelm Parastatis
Head of Qualitative Research
T: (+45) 22 96 51 48
E: mhp@analysedanmark.dk