Målgruppeanalyser der giver værdifulde indsigter

Målgruppeanalyse

Mange virksomheder opererer i et omskifteligt marked med stor konkurrence og en konstant tilgang af nye produkter. Hvis I vil sikre, at jeres markedsføring opnår det ønskede resultat, er det afgørende at vide, hvem jeres målgruppe er. Markedsføring uden en skarpt defineret målgruppe giver sjældent det ønskede resultat. Derfor er en målgruppeanalyse en god investering, da det vil målrette det videre arbejde med jeres kommunikation.

En målgruppeanalyse kan blandt andet give jeres virksomhed svar på følgende spørgsmål:

    • Hvem er din målgruppe?
    • Hvordan ser din målgruppe ud?
    • Hvordan er din målgruppes præferencer og holdninger?

En målgruppeundersøgelse vil give jeres virksomhed vigtige indsigter i, hvordan I bedst rammer jeres målgruppe. En målgruppeanalyse kan både udføres med udgangspunkt i jeres virksomhed eller i jeres produkt afhængigt af, hvad der er jeres fokus.

Metode

Hvis I ønsker af få afgrænset jeres målgruppe i forhold til køn, alder, geografi eller andre demografiske variable samt ud fra dennes holdninger eller adfærd, vil det være oplagt at gennemføre en målgruppeanalyse ved hjælp af en kvantitativ metode.

Afhængigt af om jeres produkter/ydelser henvender sig til private forbrugere eller andre virksomheder, gennemføres undersøgelsen enten via et befolkningspanel, eller via telefon (CATI).

Hvis I allerede har en demografisk afgrænsning af jeres målgruppe, kan en kvalitativ analyse med personer i jeres målgruppe skabe dybere indsigt målgruppen og afdække dybereliggende årsager til deres præferencer og holdninger.