En fokusgruppe kan give jer værdifulde indsigter

Fokusgrupper

Fokusgruppeinterview er en kvalitativ analyseform, hvor en moderator styrer en gruppe på typisk otte personer gennem et undersøgelsesområde med en række spørgsmål.

Hvornår er fokusgrupper interessante for dig?

Analyse Danmark anbefaler fokusgrupper, når du ønsker at få afdækket kundesegmenters holdninger, fordomme og vaner. Fokusgrupper er en yderst velegnet analysemetode til at afdække målgruppens umiddelbare reaktion og åbner for den ellers skjulte verden af følelser, motiver og holdninger, der udgør baggrunden for kundesegmenters valg.

Fokusgrupper er et ideelt værktøj til afdækning af:

    • Potentiale for nye produkter
    • Målgruppens vurdering af et nyt markedsføringskoncept
    • Målgruppens reaktioner på reklame- og informationskampagner
    • Baggrunden for en eventuel modstand over for et produkt
    • Hvad kunderne lægger vægt på i forhold til valg af leverandør
    • Trendspotting og udviklingsretninger inden for målgruppen

Hvordan udføres et fokusgruppeinterview?

Processen for et fokusgruppeinterview:

  1. Sammen med kunden identificeres de problemområder, som ønskes belyst
  2. En professionelt gennemarbejdet interviewramme udarbejdes
  3. Der foretages en seriøs og professionel rekruttering af respondenter i de relevante målgrupper
  4. En erfaren moderator med indsigt i forbrugeradfærd, gruppedynamik og eksplorative interviewteknikker foretager fokusgruppeinterviewene, som optages på video
  5. Alle rapporter skrives af vore moderatorer og leveres inden for fem arbejdsdage efter afslutningen af den sidste fokusgruppe. Rapporten har en handlingsorienteret udformning, der sikrer kunden indsigt i problemområder og anbefalinger til problemafhjælpning
  6. Et fokusgruppeinterview er som udgangspunkt dynamisk og eksplorativt, og vil kunne afdække kontraster i målgruppens holdninger og dermed også baggrunden for dennes valgkriterier og beslutningsprocesser

Analyse Danmark afrapporterer i form af en fuldt kommenteret rapport med hovedkonklusion, delkonklusioner, anbefalinger. Dertil kan du som kunde vælge at modtage en præsentation af resultatet.

Læs om fokusgruppe-case for Damixa:

Damixa logo