Fire tip: Sådan minimerer du tilfældige svar

De fleste har nok prøvet at stikke et hurtigt og knap så reflekteret svar på et spørgsmål fra venner eller familie. Når en respondent gør det samme i et spørgeskema, kaldes det satisficing, og fænomenet findes i flere forskellige former. Gitte Lundberg Hansen har i samarbejde med Analyse Danmark skrevet speciale om satisficing.

Især i udarbejdelsen af dit spørgeskema kan du gøre meget for at holde andelen af ufuldstændige svar nede og dermed fremme kvaliteten af dine data.

Satisficing er en kombination af satisfying (at tilfredsstille) ogsuffice (at være tilstrækkeligt). Begrebet er den adfærd, en respondent viser, når den kognitive byrde ved at besvare et spørgsmål optimalt bliver for stor. Her vælger respondenten, at den første indskydelse må være tilstrækkelig til at tilfredsstille formålet – nemlig at svare. I spørgeskemaundersøgelser kan satisficing illustreres ved at se på de fire step, som følger med at besvare et spørgsmål:

• Step 1: At forstå spørgsmålet
• Step 2: At gennemsøge hukommelsen for relevante informationer
• Step 3: At omsætte de fundne informationer til holdninger
• Step 4: At udforme et svar, som passer til de angivne svarkategorier

Satisficing opstår, når respondenten springer over et eller flere af de tre første step eller ikke gennemgår alle fire step optimalt.

Det kan blandt andet vise sig ved, at respondenten konsekvent vælger øverste svarkategori, krydser af samme sted på skalaen i underspørgsmål, svarer ”ved ikke” til de fleste spørgsmål, altid er enig med intervieweren, svarer kortfattet på åbne spørgsmål, haster sig igennem skemaet eller slet og ret ”bare” giver tilfældige svar.

Netop de syv svarstrategier beskriver den nu tidligere statskundskabsstuderende ved Aarhus Universitet Gitte Lundberg Hansen i sit speciale om satisficing. Specialet er udarbejdet i samarbejde med Analyse Danmark.
 
Forebyg inden svarindsamlingen
Gitte Lundberg Hansen har blandt andet gennemført undersøgelser, hvor længden af spørgsmålene ændrer sig undervejs. Det har betydning for svarene.

– En af konklusionerne i specialet er, at det er svært at korrigere for satisficing i data, efter undersøgelsen er gennemført. Du skal i stedet komme de ufuldstændige og lidt tilfældige svar i forkøbet, allerede når du udarbejder spørgeskemaet, siger William Kolding, partner i Analyse Danmark.

Men hvordan balancerer du bedst hen over de typiske faldgruber? Her får du fire tip fra William Kolding:
 
Tip 1: Hold skemaet simpelt
Alt for ofte vil afsenderen spørge om for mange ting på én gang og desuden tage en masse forbehold i spørgsmålene. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil vide, så du kun stiller de nødvendige spørgsmål – og så skal både tekster, spørgsmål og svarmuligheder være entydige og korte. Er der massive tekstblokke, og skal respondenterne scrolle for meget, vil de ofte ikke læse teksten grundigt nok til at svare optimalt.
 
Tip 2: Vær sikker på, at alle forstår spørgsmål og svar
Et spørgeskema må ikke blive indforstået og tage for givet, at modtagerne har for stor viden om emnet på forhånd. Derfor skal du altid passe på med svære ord, og ingen må være i tvivl om, hvad de nævnte begreber betyder. I Gitte Lundberg Hansens speciale bruger hun eksemplet ”konstitueringsaftalen i din kommune” som et for svært udtryk for ”fordelingen af posterne, herunder borgmesterposten, i din kommune”.
 
Tip 3: Undgå lange svarlister
Generelt bør det ikke være så mange svarmuligheder til et spørgsmål, at respondenterne mister overblikket – og motivationen. Så opstår der en risiko for, at de satisficer – for eksempel ved konsekvent at vælge blandt de øverste svarkategorier.
 
Tip 4: Overvej respondenternes motivation for at svare
Hos Analyse Danmark får medlemmerne af vores panel ikke loyalitetspoint for at gennemføre en undersøgelse, Vi benytter i stedet lodtrækning, fordi vi ikke mener, at honorering skal være så afgørende en motivation, at respondenterne spekulerer i det. Det kan for eksempel ske ved, at de foregiver at have en bil af et bestemt mærke, fordi de ikke vil screenes fra (og miste point) i en undersøgelse om det bilmærke. Hvis respondenter deltager for egen vindings skyld, vil de ofte reflektere mindre over svarene. Så opstår satisficing.
 
Vil du vide mere?
Vil du have sparring om dine undersøgelser? Så er du velkommen til at kontakte William Kolding.