Nyt kontor i Malmø styrker dansk/svensk samarbejde
Novus, som er Analyse Danmarks svenske partner i Nordic Research Alliance, har åbnet kontor i Malmø. Det gavner de af vores kunder, som har behov for analyser og research i Ørestadsregionen eller Sydsverige.Fremover får de – med Analyse Danmark som leverandør – adgang til et større lokalkendskab og mere konkurrencedygtige priser.
Analyse Danmarks svenske partner i Nordic Research Alliance, Novus, har nu suppleret afdelingen i Stockholm med et nyt kontor i Malmø. Åbningen i Malmø sker som et led i ambitionen om at blive det førende analyseinstitut i Sverige. Vi forventer, at nærheden mellem Malmø og København, vil gøre samarbejdet endnu mere effektivt.
Det nye kontor, som ligger ved Malmö Centralstation, har blandt andet lokaler til at gennemføre fokusgruppeinterviews. Til at styre kontoret har Novus ansat Ulf Hillstedt, der kommer fra tyske GfK, hvor han var skandinavisk direktør for det største forretningsområde og VD for GFK Sverige. Tidligere har Ulf også været Adm. Direktør for Vilstrup Research.
Hvad er Nordic Research Alliance?
Nordic Research Alliance er et samarbejde mellem førende analysevirksomheder i Norden med Analyse Danmark som den danske repræsentant. Alliancen gør det nemt for vores kunder at gennemføre kvalitative og kvantitative analyser på tværs af markederne – og det nære samarbejde betyder, at vi kan tilbyde lokalt branchekendskab og konkurrencedygtige priser.
Blandt andet kan vi tilsammen tilbyde 120.000 panelmedlemmer i de nordiske lande.
Vil du vide mere?
Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan Analyse Danmark kan hjælpe din virksomhed med kvantitative og/eller kvalitative analyser i Ørestadsregionen eller det øvrige Norden.
Du kan også læse mere på Nordic Research Alliances hjemmeside eller besøge Novus’ hjemmeside.