Analysebøffer: Når analysen går galt
Det er ikke lige meget, om man har professionelle til at varetage sine analyseopgaver så som at udforme spørgsmål til spørgeskemaer, udvælge svarmuligheder og svarskalaer eller vælge metoden for dataindsamling. Nogle gange går det grueligt galt. Konsekvensen kan være, at analyserne bliver skævvredet og ubrugelige, eller at man som virksomhed kommer til at se uprofessionel ud overfor dem, man sender et spørgeskema ud til. Vi har samlet nogle eksempler på, hvor galt det kan gå. Det burde være unødvendigt at sige, at nedenstående analyser ikke er foretaget af os i Analyse Danmark.
Her er det en stor burgerkæde, der gerne vil vide, hvor mange man spiste sammen med under det seneste restaurantbesøg. Det er imidlertid nemt at misforstå spørgsmålet, og hvad værre er; Det kan være, at nogle respondenter slet ikke forstår hensigten med spørgsmålet og svarer på noget helt andet, så virksomheden dermed ikke får de svar, de skal bruge.
Det gik heldigvis ikke ubemærket hen i de amerikanske medier, da USA’s præsident Donald Trump ønskede at få lidt feed back på sin performance efter et år i sit nye job. I spørgeskemaet udsendt af Det Republikanske Parti ser det dog ud til, at Trump mest er interesseret i at vide mere præcist hvor godt han har performet snarere end om, respondenterne mener, han har performet godt eller dårligt. Svarmulighederne i en særdeles skævvredet skala er så godt som ”Enestående”, ”Lidt mindre enestående”, ”Lidt mindre end lidt mindre enestående” og ”andet”. Det betyder, at utilfredse borgere reelt ikke har mulighed for at komme af med deres svar på præsidentens jobvaretagelse i denne undersøgelse, og at præsidentens kontor efterfølgende kan fremvise forskruede analyseresultater for befolkningen. Hvis du har lyst til at læse nogle af de kritiske og morsomme modsvar og røster, der florerede på Twitter efterfølgende, kan du læse mere her: https://mashable.com/2017/08/25/team-trump-performance-poll/?europe=true#gsuRSefJdUqt
I en undersøgelse lavet for et bibliotek, er der måske skudt lige højt nok med, hvor dybe følelser målgruppen (brugerne af biblioteket) har for deres lokale bibliotek. Undersøgelsen ønsker at danne sig et billede af brugernes fremtidige ønsker for biblioteket ved at knytte menneskelige egenskaber som køn, alder, og forskellige personlighedstræk til det menneske, man skal forestille sig, biblioteket er. Associationsøvelser og det at skabe en forståelsesverden for besvarelser i analyser kan være enormt anvendelige til at få gode resultater ud af undersøgelser. Men det er også noget, man skal være lidt varsom med. Der kan være situationer, hvor det komplicerer mere end det gavner. Hvad værre er, at det kan komme til at se uprofessionelt ud eller ende med at virke fjollet. I dette tilfælde blev screendumps fra spørgeskemaet delt med gode portioner ironi på det sociale medie Twitter under hashtagget #hvisditbibliotekvarenperson.
Har du en analyse, du har brug for at få lavet? Så kontakt os for at få en uforpligtende snak. Glæd dig til næste nyhedsbrev, hvor vi præsenterer flere bøffer.
