{"id":25797,"date":"2019-12-17T15:37:02","date_gmt":"2019-12-17T15:37:02","guid":{"rendered":"http:\/\/3.64.173.43\/?page_id=25797"},"modified":"2025-02-01T18:04:15","modified_gmt":"2025-02-01T17:04:15","slug":"analyseboeffer-naar-analysen-gaar-galt-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/analyseboeffer-naar-analysen-gaar-galt-2\/","title":{"rendered":"Analysis steaks: When analysis goes wrong"},"content":{"rendered":"

Tips til gode sp\u00f8rgsm\u00e5l og velbalancerede skalaer<\/h1>\n

I sidste nyhedsbrev startede vi en f\u00f8ljeton om ting, der kan g\u00e5 galt, n\u00e5r man skal bruge nogle svar, der kan tolkes p\u00e5 bagefter. Det er vigtigt, at metodikken er i orden, og der er t\u00e6nkt p\u00e5 b\u00e5de selve sp\u00f8rgsm\u00e5let og svarmulighederne. Fremover vil vi i hvert nyhedsbrev komme med tips til, hvordan man selv undg\u00e5r at komme galt af sted.<\/p>\n

Decembertippet: S\u00f8rg for at skalaen er balanceret!<\/strong><\/p>\n

Nedenfor ser du et par eksempel p\u00e5 svarskalaer, der er ubalancerede. Her forklarer vi, hvorfor disse skalaer ikke er hensigtsm\u00e6ssige, hvis man skal kunne tolke p\u00e5 de svar, der kommer ud af dem.<\/p>\n

 <\/p>\n

B\u00f8f 1<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

N\u00e5r man beder om en holdning til, hvorvidt man er enig eller uenig, er der tale om to modpoler. Man kan egentlig n\u00f8jes med to svarmuligheder, men det er meget almindeligt, at man fors\u00f8ger at graduere det lidt, da man jo kan v\u00e6re enig i dele af udsagnet eller under visse omst\u00e6ndigheder. For at bevare neutraliteten i sp\u00f8rgsm\u00e5let, er det vigtigt, at der er lige mange positive og negative muligheder (enig vs. uenig).<\/p>\n

I dette tilf\u00e6lde kunne man have haft mulighederne: Helt enig, overvejende enig, overvejende uenig, helt uenig. Hvis man skulle bruge en gradsskala, som der her er till\u00f8b til, skulle sp\u00f8rgsm\u00e5let have v\u00e6ret \u201dI hvilken grad er du enig i, at produkter skal v\u00e6re produceret nationalt for at v\u00e6re b\u00e6redygtige?\u201d og s\u00e5 skulle \u201dUenig\u201d have v\u00e6ret vekslet til \u201dSlet ikke\u201d.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 diskutere, om det giver mening at have \u201dHverken enig eller uenig\u201d med, n\u00e5r vi taler om enighed. Det er lidt ligesom at sp\u00f8rge om, hvorvidt man er gravid eller ej \u2013 enten er man det eller ogs\u00e5 er man det ikke. Man burde m\u00e5ske have holdt sig til \u201dVed ikke\u201d. Mere om overdreven brug af \u201dHverken\/eller\u201d som ‘falsk’ midtpunkt p\u00e5 en skala f\u00f8lger i en senere udgave af Analyseb\u00f8ffen.<\/p>\n

 <\/p>\n

B\u00f8f 2<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Endnu et eksempel p\u00e5 en ubalanceret skala. Her er forskellen mellem svarmulighederne \u201dSlet ikke\u201d, \u201dMeget lidt\u201d og \u201dEn smule\u201d er lille, mens der er et stort hop op til svarmuligheden \u201dMeget\u201d.<\/p>\n

Et forslag kunne v\u00e6re at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let lidt anderledes, eksempelvis \u201dHvor stor eller lille tillid har du til de danske sikkerhedsstyrkers evne til at bek\u00e6mpe terrorangreb i Danmark?\u201d og lave mere balancerede svarmuligheder, som \u201dMeget stor\u201d, \u201dStor\u201d, \u201dNogen\u201d, \u201dLille\u201d og \u201dIngen\u201d.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Gl\u00e6d dig til flere analyseb\u00f8ffer og tips i n\u00e6ste nyhedsbrev!<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":4,"featured_media":25848,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-25797","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-generelt"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25797","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25797"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25797\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":190735,"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25797\/revisions\/190735"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25848"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25797"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25797"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/analysedanmark.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25797"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}