Brug medlemsundersøgelser til at opnå øget tilfredshed og loyalitet

Medlemsundersøgelser

Skab værdi gennem øget viden om jeres medlemmer

For at opnå en optimal relation til jeres medlemmer og imødegå udfordringer eksempelvis vedrørende fastholdelse og rekruttering af medlemmer, er I nødt til løbende at få feedback fra jeres medlemmer vedr. deres adfærd og holdninger.

Har jeres organisation det nødvendige faktuelle grundlag til at træffe de rigtige beslutninger?

Analyse Danmark har stor erfaring med at gennemføre undersøgelser for medlemsorganisationer f.eks. fagforeninger, a-kasser og interesseorganisationer. Vi har bl.a. gennemført undersøgelser for 3F, LO og FDM.

Hvad enten jeres konkrete udfordring drejer sig om at øge tilfredsheden og loyaliteten blandt jeres medlemmer, at identificere årsagerne til medlemsafgang eller at afdække, hvordan I kan tiltrække nye medlemmer, kan en medlemsanalyse give jer de nødvendige indsigter.

Analyse Danmarks medlemsanalyse er udviklet som et operativt værktøj til organisationer, der ønsker at arbejde resultatorienteret og målrettet med styring af relationen til medlemmerne. Typisk afdækker analysen følgende (emnerne tilpasses den enkelte organisation):

  • Medlemmernes generelle tilfredshed og loyalitet
  • Hvilke faktorer, der er af (størst) betydning i relationen
  • Identifikation af de parametre, der gør en forskel
  • Opfattelsen af jeres serviceniveau i forhold til kontingent
  • Syn på jeres organisations udvikling
  • Anbefalingsvillighed
  • Segmentering af medlemmer (eks. opdeling i medlemssegmenter, der kan bruges strategisk og operationelt eks. i markedsføring)

Ofte modtages en medlemsanalyse meget positivt af medlemmerne, da den giver dem mulighed for at blive hørt og få indflydelse. Andre analyser blandt medlemmer er typisk læserundersøgelser og test af kampagner.

Metoden

Meget store medlemsorganisationer kan gennemføre medlemsanalyser via vores internetpanel, DK-Panelet, mens medlemsanalyser for små og mellemstore organisationer typisk gennemføres pr. telefon- eller postalt (med mindre man har mailadresser på medlemmerne). Nogle kunder vælger at etablere et medlemspanel i samarbejde med Analyse Danmark, hvilket giver mulighed for omkostningseffektivt at have en løbende dialog med medlemmerne.

Rapportering

Medlemsanalysen leveres typisk i form af en kommenteret rapport med executive summary og overskuelige grafer, der giver et godt overblik over resultaterne og mulighed for handling her og nu.